Usynlige fyldninger, hvor der kun benyttes de nyeste, godkendte plastfyldnings materialer der ligner din egen tandfarve.
Her renses din tand for karies, gamle fyldninger m.m. Den forbehandles derefter med en gel der gør den modtagelig for næste step : adhæsiv materialet, der er en væske (lim) der trænger ind i emalje og tandben. Derefter påføres plastmaterialet i flere lag og farver, således at tanden genopbygges indefra og ud, med materialer der immiterer den naturlige tand.
Overfladen formes til naturlig anatomi for den pågældende tand og således at den passer perfekt mod den tand den bider imod. Afslutningsvis pudses den så den føles glat og behagelig.
Plast er et fantastisk materiale til rekonstruktion af tænder – anvendt på de korrekte indikationer! Hermed menes, at man ikke kan anvende plast – som langtidsløsning – på tænder der er meget ødelagte, med mindre man acceptere at tanden hyppigere end normalt skal behandles og genopbygges på ny, og naturligvis hver gang udløsende et honorar til tandlægen.
I disse tilfælde vil det være fornuftigt at overveje en behandling med porcelæn (se dette). Plast har den fordel frem for kviksølvamalgam, at det kemiske bindes til tandoverfladen og derfor hænger fast på / bliver en del af tanden, hvor kviksølvamalgam blot sidder fast som en prop.
Kvivsølvamalgam fyldninger (populært betegnet ”en plombe”) er heldigvis ved at være på vej ud – vi har ikke brugt dem siden 1984!
Er du i tvivl om hvorvidt dine gamle kviksølamalgam fyldninger bør skiftes, vil vi gerne invitere dig ind til en gratis, uforpligtende konsultation hvor du kan få vores mening og syn på sagen.
|